Regnskabsmæssig behandling af leasing
1. Formål
I forbindelse med gennemgangen af budgettet for Fællesfonden
er der konstateret usikkerhed omkring, om leasing behandles korrekt rent regnskabsmæssigt.
2. Problemstilling
2.1. Nuværende regnskabsmæssig behandling af leasing
For 2002 er der uarbejdet en årsrapport for Fællesfonden.
Jævnfør årsrapporten for 2002 vil ”leasingforpligtelserne, som primært er knyttet til IT, indgå i fællesfondens balanceopgørelse fra og med regnskabet for 2003 på den måde, at værdien af det leasede vil indgå blandt fællesfondens aktiver med samme beløb som de resterende ydelser i henhold til leasingkontrakterne, der vil indgå i fællesfondens passiver”.
For året 2002 indgår aktiverede og leasede aktiver med 22,3 mio. kr. under anlægsaktiver i årsrapporten.
Finansministeriets projektgruppe har fået oplyst, at aktivposten ”Værdien af leasingforpligtelser” og passivposten ”Leasingforpligtelser” opgøres som ”rate inkl. moms” gange antal rater.
Det er ligeledes oplyst, at der ikke bogføres renteudgifter, idet leasingyder (Nordea) ikke specificerer ydelsen opdelt.
På baggrund af den regnskabsmæssige behandling af de leasede aktiver forudsætter Finansministeriets projektgruppe, at der er tale om finansielle leasingaftaler, dvs. aftaler hvorved alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages til leasingtager, uanset om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej.
2.2. Nugældende dansk
regnskabspraksis for behandling af leasing
I henhold til almindelig dansk regnskabspraksis (Årsregnskabslovens regler) skelnes der imellem finansiel og operationel leasing.
En finansiel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages, uanset om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej.
En finansiel leasingkontrakt ligner altså i sin struktur et køb af et aktiv på kredit og det er begrundelsen for, at den regnskabsmæssige behandling også ligger tæt op af købssituationen.
En oprationel leasingkontrakt er enhver leasingkontrakt, der ikke er finansiel leasing.
Efter almindelig dansk regnskabspraksis skal leasingtagere indregne finansielle leasingkontrakter som aktiver og forpligtelser i balancen til beløb, som ved indgåelsen af leasingkontrakten svarer til dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsydelserne, hvis denne er lavere. Ved beregningen af nutidsværdien af minimumsleasingydelserne er diskonteringsfaktoren den interne rente i leasingkontrakten, hvis det er praktisk muligt at opgøre denne. Er dette ikke muligt, skal leasingtagers opgjorte lånerente anvendes.
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at opdelingen af leasingydelsen i en afdragsdel og en rentedel ikke foretages af leasingyder, men af leasingtager på det tidspunkt, hvor leasingaftalen træder i kraft.
Ved dagsværdien forstås det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse kan indfries til, ved en handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter.
Der foretages afskrivninger på den således opgjorte værdi af leasingaktivet. Afskrivningerne beregnes lineært og over den korteste periode af leasingperioden eller aktivets brugstid efter samme princip, som benyttes for afskrivning på ejendomme, driftsmidler og inventar.
Afskrivningerne udgiftsføres over driftsregnskabet.
Leasingydelsen, der rent fysisk betales løbende til leasingyder, opdels i
· en ”afdragsdel”, der bogføres som en reduktion af den bogførte leasingforpligtelse – passivposten og
· en ”rentedel”, der bogføres som en finansieringsudgift over driftsregnskabet.
Finansieringsomkostningerne (renterne) skal allokeres til regnskabsårene i leasingperioden for at frembringe en konstant periodisk rente på de resterende forpligtelser i hvert regnskabsår.
Ideen med at anvende aktivering og passivering af
leasingaktiver hhv. leasingforpligtelser med tilhørende afskrivning på aktivet
og beregning af forrentning på forpligtelsen er, at gøre regnskabet retvisende,
således at der vises et reelt billede af aktiverne og gældposterne, samt af
driftsregnskabet.
I henhold til de statslige regler – jævnfør Budgetvejledningen 2001 – ”kan finansielle leasingaftaler ikke indgås, da dette forøger statens finansieringsudgifter. Anskaffelse af formuegodet skal i sådanne tilfælde i stedet ske ved køb, eventuelt som anlægsudgift”.
Ved offentligt/privat samspil, der indebærer finansiel leasing, hvor der foreligger godkendelse til indgåelse af kontrakten fra Finansudvalget, ”udgiftsføres den del af leasingudgifterne, der erstatter køb eller anlæg, i det år, hvor udgiften til købet eller anlægget alternativt skulle have været afholdt. Der udgiftsføres svarende til det skøn for anlægsudgiften, der blev lagt til grund ved beslutningen, med fradrag af den nettogevinst, som er opnået”.
3. Anbefalinger
Kirkeministeriets IT-kontor har foretaget en opgørelse over de finansielle leasingaftaler, der er indgået fra og med 2002 og som løber frem til 2009. Det samlede ydelsesbeløb er ekskl. moms opgjort til ca. 84 mio. kr.
I årsrapporten for Fællesfonden betragtes beløbet som væsentligt, hvorfor vi vil anbefale Kirkeministeriet, at benytte Årsregnskabslovens regler omkring finansiel leasing. Begrundelsen for dette er, at Årsregnskabslovens regler giver et mere retvisende billede af aktiver og passiver, samt af driftsresultatet.
I forbindelse med vores anbefaling skal vi dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at regnskabsaflæggelsen for Fællesfonden ikke er regelsat til at følge hverken Årsregnskabslovens regler eller de statslige regler, hvorfor der principielt må siges at være valgfrihed. Endvidere vil vores anbefaling blive fulgt op i forbindelse med den endelige rapport.
